Inspiration til sengetøj – klæd din seng godt på

14. august 2024

Mangler du inspiration til sengetøj, puder, sengetæpper eller lignende, der kan pifte dit soveværelse op? Soveværelset er, for rigtig mange, defineret ved at være et praktisk orienteret rum, hvor sengen først og fremmest udgør et funktionelt møbel, der skal tjene til at skabe de optimale betingelser for en god nattesøvn. Men sengen er samtidig et møbel på lige fod med f.eks. sofaen, lænestolen eller spisebordet, der tjener til et mere æstetisk-visuelt formål som en del af hjemmets samlede indretningsstil. Og selvom soveværelset nok primært er forbeholdt dig og din partner, er sengen stadig et integreret delelement i din boligs samlede udtryk. Den repræsenterer din personlige stil og dine smagspræferencer udadtil, og derfor bør du tænke i, hvordan den tager sig bedst muligt ud. I dette blogindlæg giver vi dig en række gode råd og tips til, hvordan du nemt kan gøre din seng mere indbydende ved hjælp af simple greb – heriblandt inspiration til sengetøj. Så parkér alle dine tanker om praktik og funktionalitet for en stund og tag i stedet de dekorative briller på – for der ligger, populært sagt, stor værdi at klæde din seng godt på.

1. Sengetøjs-inspiration – den klassiske og stilsikre løsning

Det fleste kender til den fantastiske og tilfredsstillende følelse, når man for første gang lægger sig på sengen efter at have lagt nyt sengetøj på. En følelse af renhed og velbehag, som giver hele soveoplevelsen en ekstra dimension. En lignende følelse og værdi kan opnås ved at erhverve sig helt nyt sengetøj, som derudover kan være med til at give hele dit soveværelse et friskt pust. Nyt sengetøj er en super nem og effektiv måde at skabe variation i dit soveværelse, og mulighederne er utallige hvad angår både farver, mønstre, stil, tekstiltype osv.

Har du generelt vanskeligt ved at finde ud af, hvilken sengetøjsløsning der passer til netop din seng, og som harmonerer med dine smagspræferencer, kan du med fordel gå den klassiske og stilsikre vej ved at vælge sengetøj, der afspejler et afdæmpet, neutralt udtryk. Her er særligt farven definerende for udtrykket, og det kan derfor være anbefalelsesværdigt at vælge sengetøj i ensfarvede farvenuancer såsom sort, hvid og grå. Tag eksempelvis et kig på dette klassiske Compliments Stone sengelinned i hvid, som aldrig går af mode mit sit tidløse design. Eller den smalt stribede Nørrebro design fra CPH. På denne måde får du et sengetøj, der ikke tiltrækker opmærksomhed eller ”larmer” i rummet rent visuelt, men som derimod bidrager til et mere rent og minimalistisk udtryk. Perfekt til en hvilken som helst nordisk inspireret soveværelsesindretning.

Ved at køre den klassiske linje skal du således ikke bekymre dig om, hvorvidt dit sengetøj passer ind i dit soveværelses indretningsstil. Med andre ord: en (stil)sikker løsning. Hvis du mangler inspiration til valg af klassisk sengetøj, har vi hos Møblér en lang række udgaver, der placerer sig inden for denne kategori.

Læs også: Indretning af soveværelse


Sengetøj med prikker og strik

2. Sæt farve og mønster på sengen – og hverdagen

Det sikre og klassiske sengetøj er en løsning, som du aldrig går galt i byen med. En anden mere vovet eller alternativ løsning er at vælge sengetøj, der er designet til netop at skulle ”larme”, tiltrække opmærksomhed og skabe blikfang i soveværelset. På samme måde er farven her afgørende, hvor du efter temperament selv kan skrue op og ned for intensiteten – alt lige fra sengetøj i meget mættede pangfarver til flerfarvede udgaver. Sådanne karakteristiske farver og farvekombinationer er en nem og oplagt måde at puste nyt liv i dit soveværelse, hvis du mangler lidt æstetisk adspredelse i hverdagen. 

En anden måde at skabe et friskt pust til såvel din seng som hele soveværelset er at tænke i flotte mønstre og print. Vælg eksempelvis sengetøj med blomsterprint, som der har et moderne romantisk blomsterprint i sæsonens mest hotte farver. Ved valg af både farve og mønster bør du overveje, hvorvidt du ønsker, at sengetøjet skal harmonere naturligt med den eksisterende indretningsstil, eller om det mere skal kontrastere stilen og dermed udgøre et designmæssigt, enkeltstående ”statement” i rummet.

I denne forbindelse er det også vigtigt at afgøre med dig selv, om du ønsker at investere i sengetøj til to personer eller én person. Dette kan nemlig også have betydning for det æstetiske udtryk, da du med et sengetøjssæt på samme måde har mulighed for at køre med et ensartet look, hvor farve og/eller mønster er det samme for begge sengetøj, eller om du vil gå den alternative vej og sammensætte to forskellige typer sengetøj for at skabe en lignende visuel kontrastoplevelse i soveværelset. 

Og her er der ikke noget endeligt facit eller korrekt løsning – det afhænger ultimativt af dine egne præferencer. Så brug din personlige smag som retningslinje, når du skal vælge og sammensætte dit sengetøj. 
 

Blomstermønstret sengetøj

3. Årstiderne skifter – sammen med dit sengetøj

Det er ikke udelukkende selve sengen og soveværelset, du kan forholde dig til, når du skal finde inspiration til sengetøj. Der er også andre eksterne faktorer, der kan spille ind, og som kan være fornuftige at have in mente i beslutningsprocessen. En af disse faktorer er årstidernes skift, der blandt andet har stor indflydelse på, hvor lyst og mørkt der er i dit soveværelse. Om vinteren er det mørkt og koldt udenfor, og det smitter af på hjemmets rum – også selvom du fyrer op for såvel radiatorer som lampebelysning. Her vil sengetøj i mørke, ensartede farver være med til at forstærke mørket udefra, og det vil derfor være oplagt at hive de varme og lyse farver ind i soveværelset i form af farverigt sengetøj med mere ”sprælske” og flerfarvede mønstre. Et godt eksempel kunne være dette lækre Compliments Square sengelinned i farven grøn, der med sit friske grønne tern og den blide, lyse nuance kan være med til at holde mørket for (soveværelses)døren.

Omvendt kunne de mere mørke, klassiske og ensfarvede typer sengetøj være at foretrække i den varme og lyse sommerperiode, da de mørkere toner her kan skabe en flot kontrast til lysindfaldet i soveværelset. Et godt tip er at have flere forskellige sæt af sengetøj liggende, der farve- og designmæssigt adskiller sig fra hinanden. På denne måde kan du efter smag og behag nemt og hurtigt skifte mellem forskellige æstetiske udtryk, og du er således sikret, at dit sengetøj følger med tiden – eller rettere årstiderne.

Læs også: Vask af sengetøj og lagner - gode råd og tips.

4. Pudebetrækket kan gøre den lille forskel

Når man hører ordet ”sengetøj”, vil de fleste nok i første omgang tænke på dynebetræk, men et samlet sengetøjssæt inkluderer naturligvis også et pudebetræk. Pudebetrækket kan let tendere til at blive opfattet som en selvfølgelig og medfølgende del af sættet, der æstetisk og visuelt har fuldstændig samme stil som dynebetrækket. Som udgangspunkt er det også den normale og generelle praksis, at stilen for dyne- og pudebetræk stemmer overens, da det skaber et harmonisk helhedsudtryk. Men hvorfor gøre som alle andre, når man kan skille sig ud?

Dit pudebetræk behøver ikke nødvendigvis at flugte direkte med dynebetrækket. Prøv eksempelvis at gå i den modsatte grøft ved at vælge et betræk til din pude i en kontrasterende farve, eller kombiner et ensfarvet dynebetræk med et pudebetræk, der har et karakteristisk mønster eller print. Du kan i samme ombæring også lege med komplementærfarver, hvilket kan være med til at forstærke det kontrasterende farvespil yderligere. Pudebetrækket kan således gøre den lille forskel, som sætter et personligt præg på dit soveværelse. En let måde at skabe liv, blikfang og tiltrække opmærksomhed til sengen som (design)møbel.

Et andet simpelt tip er at supplere sengetøjssættet med ekstra pynte-puder som et ekstra dekorativt look, der kan være med til at fuldende sengens udtryk. Kombinationsmulighederne er mangfoldige, og kun fantasien sætter grænser. Du kan blandt andet finde inspiration i Møblérs store pude-sortiment, der indeholder modeller i alle former og farver, så du uden tvivl vil kunne finde noget, der passer til netop dit sengetøj.

Læs også: Giv dit soveværelse en gedigen opdatering.

5. Lagen, plaid eller skind – giv sengen det sidste touch

I direkte forlængelse af ovenstående kan det være fornuftigt at tænke lidt bredere og skele til andre relaterede produktkategorier, når du skal finde inspiration til og købe sengetøj. Sengetøjet er nemlig kun ét ud af mange potentielle elementer, der tilsammen udgør sengens samlede visuelle udtryk. 

Eksempelvis vil enhver sengemadras under normale omstændigheder være betrukket med et lagen, og her har du igen muligheder for at lege med æstetik og udtryk. Ligesom ved valget af sengetøj kan du f.eks. vælge at gå den klassiske vej og købe et lagen i relativt neutrale og afdæmpede farvenuancer, der stemmer overens med sengetøjets farver, hvilket passer perfekt til det enkelt og minimalistisk indrettede soveværelse. Alternativt kan du vælge et lagen i en farve, der kontrasterer dit sengetøj for dermed at skabe førnævnte farvespil – eksempelvis dette Percale faconlagen i sort, hvis du i forvejen ligger inde med sengetøj i hvid eller en anden lys farve.

Samme muligheder for leg med det æstetiske udtryk får du ved at tænke i sengetæpper som en del af sengens samlede udtryk. Sengetæppet er særligt relevant og oplagt i denne sammenhæng, da det modsat lagnet er placeret ovenpå sengetøjet, og derfor selvsagt er mere synligt. Med det rette sengetæppe kan du således skabe en flot ”indpakning” til sengen, der tilmed kan komplementere sengetøjet.

Et andet godt tip er at investere i en flot plaid eller et lækkert skind, som i kombination med dit sengetøj kan tilskrive sengen et ekstra dekorativt touch. Et eksempel kunne være det lækre Compliments River plaid i sart lyserød, der kan give sengen et blødt og komfortabelt udtryk – det sidste touch, som fuldender indretningen af dit soveværelse.

Læs også: Test af sovesofa - vejen til den bedste sovesofa.

6. Sengetøj er bare pænest på en redt seng

Det er langt fra alle, der om morgenen har tid eller overskud til at rede sengen pænt, når de står op. Tværtimod kan mange nok nikke genkendende til, at dynen ligger krøllet sammen i den ene side, puden er faldet ned på gulvet og lagnet er ved at krybe af i det ene madrashjørne. Det ser sjusket ud, og når man kommer hjem fra arbejde kan man nærmest få en fornemmelse af, at man ikke er stået op endnu.

Det sidste tip herfra er derfor meget simpelt: Tag dig den korte tid, det nu tager at rede din seng, så den er pæn og præsentabel. Vi lover dig, at de få sekunder er godt givet ud. For hvad nytter det overhovedet at investere i nyt, flot og lækkert sengetøj, hvis ikke man kan få lov til at se det præsenteret på en måde, så det kommer til sin ret? Det har i den grad betydning for den samlede oplevelse af både din seng og dit soveværelse, om du gør denne lille indsats. Ikke kun for besøgende gæsters vedkommende, men med garanti også for dig selv personligt, da en flot og redt seng med nyt sengetøj kun kan give en god tilfredshedsfølelse, når du kommer hjem fra en lang arbejdsdag. 

Så gør dig selv og dit sengetøj den tjeneste at bruge lidt ekstra kræfter på sengens udseende om morgenen. Hvem ved – det kan måske endda resultere i en bedre og mere behagelig søvn om natten.

Vi håber, at du med dette blogindlæg er blevet klædt godt på til at klæde din seng godt på – med andre ord, at du har fået inspiration til valg af netop det sengetøj, der passer til din seng og din indretningsstil i soveværelset.

Hos Møblér er vi eksperter i alt inden for bolig og interiør, og vores kompetente personale står altid klar til at vejlede dig og give dig gode råd – f.eks. i forhold til valg af sengetøj. Kontakt os allerede i dag pr. telefon eller mail – eller kom ind i en af vores mange Møbler-butikker landet over. Og hvis du skulle ønske yderligere sengetøjs-inspiration, kan du klikke ind på vores online webshop, hvor du finder vores store sortiment af sengetøj samt mange andre møbler og boligtilbehør til dit soveværelse. Du vil uden tvivl kunne finde noget, der falder i din smag.

Held og lykke med jagten.

Z-Cube & Tenzo

Z-Cube & Tenzo

Læs mere her
Oplev Danmarks længste spisebord – Skovby SM108

Oplev Danmarks længste spisebord – Skovby SM108

Læs mere her
Indret dit hjem med træmøbler og naturmaterialer

Indret dit hjem med træmøbler og naturmaterialer

Læs mere her
Skovby Møbler Stressless ZensiZone Egetæpper Natuzzi Jensen
Møblér: Alt indenfor møbler og boligindretning

Åbningstider

Man - tors
09:30 - 17:00
Fre
09:30 - 18:00
Lør
09:30 - 14:00
Søn*
11:00 - 15:00
*Første søndag i måneden
© 2024 Møblér. All Rights Reserved | In2house A.M.B.A. | CVR.: DK31771269