Inspiration - Find dit tæppe

14. august 2024

Tæppeinspiration – find dit tæppe

I dagens Danmark er der gået en sport i det at indrette hjemmet. Som forbilleder går blandt andet landskendte bloggere forrest og deler deres hjem på de sociale medier som inspiration til andre danskere, der ønsker et stilfuldt og flot indrettet hjem. På disse inspirationsbilleder er der nogle særlige indretningsgenstande, der går igen. Én af disse er tæpper. Der er flere gode grunde til, at tæpper altid indgår i bloggernes – og ikke mindst boligmagasinernes – inspirationsbilleder. For det første er vi danskere vilde med hygge, og det er helt sikkert, at tæpper er med til at indgyde og afspejle hygge i hjemmet. For det andet er tæpper behagelige, hvis man har trægulv, hvilket er at finde i flere og flere danske boliger. For det tredje kan tæpper være med til at understrege indretningsstilen og tilføre den noget ekstra samt være med til at sætte prikken over i’et.

Tæpper kan tilføres til ethvert rum, uanset om det er køkkenet, stuen eller entréen. Så er spørgsmålet bare, hvor skal hvilket tæppe ligge i lige netop dit hjem?

Læs også: Entréen - skab et godt indtryk

Find din stil hvad angår tæpper

Tilpas stilen

Når du skal vælge et tæppe til dit hjem, uanset hvilket rum der er tale om, skal du overveje, hvilken stil du kører eller ønsker at køre i det pågældende rum. Efter du har afgjort dette, skal du vurdere, hvad du ønsker, at tæppet skal gøre for rummet. 

Hvis du f.eks. kører en minimalistisk stil, hvor du udelukkende har enkle farver, kan du vælge, at dit nye tæppe skal være det, der sætter lidt liv i indretningen, eller du kan benytte tæppet til at understrege den allerede eksisterende stil. Hvis du ønsker at gøre sidste nævnte, er det altid en glimrende løsning med et gråt eller sort tæppe. Har du lidt farve i rummet, eller ønsker en afdæmpet en af slagsen, kan du også vælge et blåt tæppe.

Til den minimalistiske der ønsker et tæppe, der bakker op om den eksisterende indretning, kunne et Easy Ryatæppe være en oplagt mulighed, da dette findes i neutrale farver, men også i mere spraglede farver, hvis det er det, du går efter. Et lækkert langhåret tæppe i polyester som denne er en løsning, der kan bruges til alle rum, næsten uanset hvilken stil du kører med.

Sørg for, at det tæppe, du køber, passer til den indretning, du har i det pågældende rum, uanset om det skal fungere som det, der sætter gang i indretningen eller det, der sætter prikken over i’et på den.

Læs også: Indret med farver, og giv hjemmet et friskt pust

Et køkken fyldt med hygge

For mange er det ikke en typisk ting at have et tæppe i køkkenet, men hvis du har et større køkken, hvor der er plads til et spisebord, er det oplagt at have et tæppe under spisebordet. Der er flere gode grunde til, at der bør ligge et tæppe herunder. For det første er det med til at skabe lidt ekstra hyggelig stemning om bordet. For det andet sørger det for, at der ikke er nogen, der kommer til at fryse om deres fødder, mens de sidder heromkring. For det tredje kan det være med til at give et ellers ofte indretningsneutralt rum lidt kant og stil.

Et mørkt tæppe er altid en god ide under et spisebord, da potentielle pletter ikke vil være synderligt synlig i forhold til på et tæppe i en lys farve.

Læs også: Spisebord med plads til det rigtige

Tuftet tæppe giver varme og idylisk stemning

Varme fødder i stuen

At have et tæppe til stuen er et must i ethvert hjem – medmindre at man er en af dem, der har gulvtæppe. Stuen er et af de steder, hvor det er tilladt at have et stort tæppe til at ligge på gulvet, og ofte er det også det eneste sted, hvor der er plads nok til det. Et tæppe i stuen er essentielt af flere grunde, men særligt er det et must, fordi stuen er rummet for hygge, og det er et tæppe som sagt i høj grad med til at skabe. Varme fødder og en imødekommende indretning er blot et par af de fordele, der er ved at have et tæppe under sofabordet, under sofaen eller midt ude i rummet.

I stuen er det også særligt tilladt at udfolde sin kreative indretningsside og hermed gå all in, eftersom det er her, man ofte befinder sig – både med familien og gæster. Et tæppe der kan være med til at give indretningen noget ekstra. 

Læs også: Trendy sofaer

Slip for kolde fliser på badeværelset

De fleste danskere har fliser på deres badeværelsesgulv, og det betyder ofte et par kolde fødder. Derfor er det en oplagt idé at få et lille tæppe blandt andet nedenfor håndvasken. På den måde slipper du for at skulle gå rundt på tåspidserne for ikke at fryse fødderne for meget herude. Et Soft Dreams Lux Ege tæppe kunne være din redning her, da det er utrolig blødt, og du kan selv bestemme både design og størrelse på denne, så det passer perfekt til dit badeværelse.

En god velkomst til gæsterne

Alle gæster bør få en varm velkomst, når de træder ind ad døren til dit hjem, og det kan et tæppe til entréen hjælpe dig med. Ved at have et tæppe i entréen sætter du en standard for indretningen i resten af dit hjem, samtidig med at du slipper for, at gæster slæber for meget snavs ind i resten af din bolig.

Læs også: Entrémøbler - Skab en smuk og praktisk entré

Vælg dit nye tæppe med omhu, så det passer til dig og din indretning. Se det store udvalg af tæpper her og bliv inspireret.  

Z-Cube & Tenzo

Z-Cube & Tenzo

Læs mere her
Oplev Danmarks længste spisebord – Skovby SM108

Oplev Danmarks længste spisebord – Skovby SM108

Læs mere her
Indret dit hjem med træmøbler og naturmaterialer

Indret dit hjem med træmøbler og naturmaterialer

Læs mere her
Skovby Møbler Stressless ZensiZone Egetæpper Natuzzi Jensen
Møblér: Alt indenfor møbler og boligindretning

Åbningstider

Man - tors
09:30 - 17:00
Fre
09:30 - 18:00
Lør
09:30 - 14:00
Søn*
11:00 - 15:00
*Første søndag i måneden
© 2024 Møblér. All Rights Reserved | In2house A.M.B.A. | CVR.: DK31771269